Maling
Vi maler i alle NCS og RAL farver på forespørgsel, men som standard tilbyder vi:
- sort RAL 9005 grundmalet
- sort RAL 9005 grund- og topmalet
- hvid RAL 9010 grundmalet
- hvid RAL 9010 grund- og topmalet
- antracitgrå RAL 7016 grundmalet
- antracitgrå RAL 7016 grund- og topmalet
- svenskrød RAL 3009 grundmalet
- svenskrød RAL 3009 grund- og topmalet
Vores standardfarver er glans 20, men når overfladen er ru halveres glansen (ca.)
Malet (grund- og topmalet)
Royal Wood har et samarbejde med Protræ, og tilbyder miljørigtig malet træ i den farve, du ønsker. Malet beklædning er grundmalet fire sider og topmalet på tre. Det har den fordel, at du efter montering kan nøjes med en let gang slutmaling eller evt. pletmaling for at dække sømhuller og tilskæringer.
Den industrielle påføring af maling giver en dybdeindtrængende effekt og forhindrer råd og svamp i at få fat. Den industrimalede beklædning har minimalt behov for vedligeholdelse og vil fremstå flot i mange år.
Vi kan male dit træværk i alle NCS og alle RAL farver. Efter montering af formalet træ vil overfladen efterfølgende synes ensartet, når træet pga. vejrliget naturligt arbejder. Der vil ikke fremstå lyse striber, som man ofte ser ved træværk, der først er malet efter montage.
Malet (grundmalet)
Træ grundmalet 4 sider (uden topmaling). Den industrielle påføring af grundmaling giver en dybdeindtrængende effekt og forhindrer råd og svamp i at få fat. Efter montage skal brædderne straks efterbehandles med træbeskyttelse fra anerkendte mærker som f.eks. Pinotex, Gori, Beckers m.fl.
Både olie- og vandbaseret træbeskyttelse kan anvendes. Der vil ikke fremstå lyse striber, som man ofte ser ved træværk, der først er malet efter montage.